Fitnessfotografering – når kroppe bliver til kunst

Fitnessfotografering

Da jeg først begyndte at fotografere, var fitnessfotografering slet ikke det, jeg interesserede mig for. Og det var nok egentlig mest fordi, jeg ikke anede, at det eksisterede. 

Jeg faldt over nogle smukke fitnessbilleder på Instagram, og jeg blev straks vil med, hvad jeg så. Ikke så meget fordi, at det ser hammergodt ud – det kan vi hurtigt blive enige om, men fordi det er noget særligt. Det stikker ud fra det ”normale”, sådan som de fleste af os ser ud. 

Jeg ser ikke en menneskekrop. Jeg ser kunst. 

Jeg ser, hvordan musklerne buler ud og skaber definitioner, kurver og linjer. Jeg elsker den måde menneskekroppen også kan se ud på. 

Når jeg fotograferer fitnessatleter, hører jeg altid deres historier om, hvordan de er nået derhen til, hvor de står i dag. Hvordan de har kæmpet, hvor hårdt det har været, hvad der har været deres motivation, hvordan de har overvundet de forskellige udfordringer, de er stødt på, på vejen til deres mål. Jeg finder det dybt inspirerende, hvordan fitnessatleter skubber sig selv for hele tiden at blive bedre, og for at nå det mål, de har sat sig i samarbejde med deres coach.

Når jeg fotograferer fitnessatleter, er det vigtigt for mig, at denne historie er en del af de færdige billeder. Det skal skinne igennem, og man skal som beskuer kunne fange stemningen af den rejse, personen på billedet har været på.Det er en ære for mig at være den, der ”fanger” fitnessatleternes historier. Som det er en ære med al andet fotografering. Mit mål med billederne er, at de om mange år kan sidde og kigge på billederne sammen med deres børnebørn og være stolte. De kan mindes alt, hvad de har lært i processen, for det fortæller billedet dem.

Fitnessbillede